|
|
|
|
|
|
Trip Report:
Read...
New Pictures and website:
view...
Trip Report
World’s
Finest Tugtupite
|
Info. af smykkesten m/m - Information of Gem stones m/m
Grønlands mineraler som smykkesten
Af Karsten Secher,
GEUS, og Ole V.
Petersen,
Geologisk
Museum Diamant, rubin, safir (se tidligere webside) og smaragd er velkendte eksempler. Ametyst, blodsten, lapis lazuli, opal, peridot og turkis er få blandt mange andre eksempler på mineraler, der har opnået status som populære og ind i mellem værdifulde smykkesten overalt i verden. Blandt Grønlands rigdom på mineraler er der naturligvis også flere, som har fundet anvendelse som smykkesten. Der kom rigtig gang i efterspørgslen, da mineralet Tugtupit i 1965 blev internationalt anerkendt som mineral og smykkesten, efter at den var beskrevet fra Grønland få år før. Mange kommuner i Grønland har i dag udnævnt en særlig sten fra lokalområdet som byens smykkesten. Ikke alene mineraler, men også mineralblandiger er blevet brugt som populære smykkesten. I Grønland er det netop sådanne smykkesten, der har vundet hævd på de mest oplagte navne, feks. 'nuummit' efter Grønlands hovedstad til den "flammeagtige" amfibolblanding, og 'grønlandit' til den græsgrønne fuchsitkvartsit.
De almindelige mineraler i Grønland – og globalt Af Karsten Secher,
GEUS, og Ole V. Petersen,
Geologisk Museum Mange af disse mineraler danner grupper, som hver især er karakteriseret af visse fællesegenskaber. Kemiske variationer er årsag til at hver mineralgruppe består af flere forskellige mineraler. Alligevel er det under 100 mineraler, som opbygger hovedparten af de geologiske formationer, især feldspat, glimmer, amfibol, pyroxen og granat er fra grupper med mange forskellige mineraler. Bortset fra calcit tilhører alle disse almindelige bjergartsdannende mineraler klassen af silikater, hvoraf langt de fleste er hårde (hårdhed 6 og derover) og derfor ret modstandsdygtige. Der er dog en markant undtagelse herfra og det er glimmermineralerne, som kun har hårdhed 2-3. De er desuden kendt for deres evne til spalte i papirtynde flager. Ilt, silicium og aluminium, der er centrale bestanddele af disse silikatmineraler, er de tre mest almindelige grundstoffer på jorden og de er beregnet til at udgøre tilsammen godt 80 % af jordskorpens samlede masse. Der er også tale om nogle af de mineraler, der trods alt ofte er kendt af menigmand, kvarts, feldspat, glimmer og calcit (kalk) omtales nok af mange uden at de tænker på specialiseret mineralogi. Disse almindelige mineraler har fundet stor anvendelse i dagligdagen. Tænk på at kvarts og feldspat er grundlaget for glas, calcit er grundlaget for cement og glimmer har fra elektricitetens barndom været en meget vigtig isolator i elapparater. De øvrige mineraler har mere specialiserede anvendelser. Olivin har indtil for få år siden været udvundet fra en forekomst i Vestgrønland, og for tiden undersøges forekomster af granat i Vestgrønland med henblik på udnyttelse. Bjergarten marmor (facadesten), der har calcit som vigtigste bestanddel, er nok det eneste geologiske begreb, som ligefrem indgår i et stednavn i Grønland: Maarmorilik. Selvom der er tale om de mest almindelige mineraler i verden, er flere af dem i grønlandsk sammenhæng blevet kendt som skattede smykkesten. Det især gælder kvarts i flere farver fra Disko (agat og bjergkrystal), grøn feldspat fra Qaqortoq (amazonit), perlemorsagtigt changerende feldspat fra Arsuk (månesten), grøn glimmer i kvarts fra Nuuk (grønlandit) og flerfarvet amfibol fra Nuuk (nuummit).
På vej op efter smykke sten. udsigten ud af fjorden
er ved at save sodalit ud. På vej hjem efter været op i fjeldet
Indsamling af smykkesten og Mineraler i Grønland lovgivningen tillader fastboende at indsamle Smykkesten og mineraler i en mængde som svarer til den man kan samle og bære selv uden nogen form for brug af boreudstyr sprængning m.v. Turister og besøgende (ikke herboende) må indsamle til egen samling og hjembringe et håndstykke at smykkesten/mineral. Erhvervsmæssig indsamling (altså hvis materialet skal videresælges eller byttes) kræver særlig tilladelse som kan søges hos Råstofdirektoratet. |
Send e-mail til
grstones@greennet.gl med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted.
|
